Nyd terrassen med den rette overdækning og afskærmning
Udnyt din terrasse bedst muligt med en let overdækning og et stilrent og sikkert terrassehegn.
Overdækket terrasse
Den danske sommer byder ofte på regnskyl. En let overdækning sikrer, at du kan nyde terrassen, selv når bygerne rammer. Der findes en række mulige løsninger til overdækning af terrassen.
SunGlaze
Det eksklusive og langtidsholdbare valg. Denne overdækning er det rette valg for dig, som ønsker et stilrent udtryk. Pladerne er fremstillet i 4 mm polycarbonat, et stærkt alternativ til hærdet glas, som har stor styrke over for både sne- og vindbelastninger. Pladerne monteres med flotte profiler i anodiseret aluminium med skjult skruefastgørelse. Samlingerne bliver vandtætte, uden brug af silikone eller gummipakninger. Pladerne fås i klar eller røgfarvet, alt efter hvor stor lysgennemgang du ønsker på terrassen.
Trapezplader
Det lette plast tag til overdækning. Trapezplader har i mange år været et populært valg til overdækning af carport, skur eller terrasse. Pladerne er nemme at håndtere og fastgøres blot med 12 skruer pr. m2. Plastmo Trapezplader fås i 3 forskellige kvaliteter – God, bedre og bedst. Alle er de fremstillet i et 100% genanvendeligt materiale.
TwinLite
Den kondenshæmmende tagløsning. TwinLite er et sortiment af termoplader i 3 forskellige tykkelser 10, 16 og 32 mm. De to tykkeste pladetyper, 16 og 32 mm, anvendes hovedsageligt til isolerede udestuer og vinterhaver. TwinLite 10 mm kan anvendes til uisolerede udestuer eller til overdækning af terrasser m.m. Taget er kondenshæmmende og monteres med flotte aluminiumsprofiler. Pladerne fås i klar eller opal.
Terrasse afskærmning
Afskærmning af terrassen er en nødvendighed, når terrassen er etableret oppe i niveau. Det er dog ikke kun på sådanne terrasser, at en afskærmning kan være nødvendig. På lavt etablerede terrasser, kan det være relevant at montere et hegn, som beskyttelse mod vind og vejr på terrassen.
Har du en terrasse som er monteret mere end 2-3 trin over terræn er Plastmo Glasrækværk den rette løsning. Rækværket har den nødvendige styrke og stabilitet som kræves af et rækværk. Udsigten kommer til sin ret, og det diskrete samt tidsløse design, giver en god rumfølelse. Glasrækværket er nemt at montere, også for gør det selv-manden. Systemet er sammensat af få dele, som gør monteringen nem og hurtig. Stolperne er fremstillet med spor, som glasset monteres i, og det gør løsningen til en af de bedste og mest solide på markedet. Du er garanteret en sikker løsning – Uanset hvor højt oppe du monterer glasrækværket.
Er din terrasse monteret maks. 2-3 trin oppe, er glashegnet den idelle løsning. Glashegnet skaber læ mod vind og vejr, så du kan nyde sæsonen på terrassen. Ud over at skabe læ, skaber glashegnet også et behageligt udemiljø og en god rumfølelse. Hegnet er både nemt og hurtigt at montere, da løsningen består af kun én type stolpe, som fungerer som både midt-, ende- og hjørnestolpe.
Led vandet væk
Når terrassen er på plads, er det vigtigt at huske, at det ikke kun er dit hus, der har brug for at få regnvandet afledt. Det har tilbygninger, udestuer og overdækninger også. Husk derfor altid tagrenderne på dit nye tagareal. Ønsker du at lede overfladevandet væk fra terrassen, kan det gøres nemt og effektivt med linjedræn.